QXL.dkArkiv

Annonce:

Skab en unik boligindretning

Skab en unik boligindretning

Vores bolig har stor betydning for vores trivsel. Den er rammen om vores liv, familieliv og identitetsfølelse. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi indretter vores hjem. Vores hjem skal være et sted, hvor vi føler os hjemme og som afspejler, den vi er. Der er ikke noget værre end hver dag at komme hjem til en bolig, man ikke føler sig tilpas i. Tendenserne indenfor den moderne boligindretning er heldigvis alsidige og giver mange muligheder for at sætte sit individuelle præg på hjemmet. Uanset om du er til retro og genbrug eller til det helt nye, til klare farver eller naturfarver er det muligt at indrette dig, så du både følger med tiden og samtidigt får et hjem, du synes er behageligt at være i. Her kan du få inspiration til at gøre dit hjem helt unikt.

Hvad er du til?

Der er mange måder at gå til indretning på. Nogle mennesker lægger meget vægt på de møbler de har samlet eller arvet i tidens løb og vil ikke skifte dem ud, selvom tidens trends dikterer noget andet. Andre skifter møbler ud mange gange gennem deres levetid og synes, det er vigtigt, at alt er up-to-date. Hvis du er en af dem, der har møbler du holder af og som betyder noget for dig, men alligevel gerne vil følge med tiden, må du være lidt kreativ og satse på boligens mindre genstande – tilbehør og pynteting. Og heldigvis er der ikke kun én trend i tiden. Der er mange forskellige retninger, du kan følge.

Har du gamle møbler du holder af?

Har du mange gamle møbler – arvestykker, retromøbler fra genbrug, loppefund – så er det kombinationen af dem, der betyder noget. Og naturligvis kombinationen med nye ting. Har du mange møbler af mørkt træ, så er det en fordel at investere i nye ting, som er mere lette og lyse. De vil skabe en modvægt til det mørke og være en spændende kontrast. Klare farver kan også være med til at skabe et mere moderne udtryk. Sørg i det hele taget for at dine gamle genstande, hvad enten det er møbler, billeder, lamper og lignende, er spred ud over boligen og mikset med nye ting, der har et tidssvarende look.

Skal alt helst være nyt?

Er du mere til at alt skal være moderne skal du passe på, at dit hjem ikke bliver for upersonligt. Hvis alle møbler er dem man ser i bladene, kan man få følelsen af, at hjemmet er indrettet udelukkende ud fra de trends, der er oppe i tiden og ikke ud fra personlige valg. Det kan du modvirke ved at supplere med nogle specielle billeder eller indrammede plakater, unikke pynteting, som ikke er masseproducerede osv. Du kan ganske enkelt via det tilbehør, du vælger, vise dine personlige præferencer og stil.

Mange farver eller naturlook?

Men selv indenfor moderne boligindretning er der, som før skrevet mange retninger. Du kan vælge at indrette dig med mange farver enten på vægge eller på møbler og tilbehør. Farver på væggene er meget in lige nu og giver en helt anden rumoplevelse end de hvide vægge, vi har dyrket i mange år efterhånden. Du kan også vælge et mere dæmpet look, hvor det er træ og naturfarver, der er gennemgående for din indretning. Det giver et meget roligt og behageligt udtryk.

Husk dit gulv!

Uanset hvilken måde du foretrækker at indrette dig, så er gulvet i din bolig et vigtigt aspekt for en flot indretning. Hvis du har et gammelt trægulv, der trænger til en opfriskning er det et godt sted at starte. En trist gulvflade trækker enhver indretning ned og et smukt og velholdt gulv trækker den op. Så overvej om du skal starte dit indretningsprojekt med en gulvafslibning.