QXL.dkArkiv

Annonce:

Kryptovaluta; den simple version

Er du også lidt på bar bund, når andre taler om kryptovaluta, Bitcoin og blockchain? Det er en snørklet affære, og det kan være komplekst at forstå teknologien bag.

Her får du en simpel forklaring på historien bag den virtuelle valuta samt de 2 mest brugte begreber indenfor teknologien.

Kryptovaluta; den simple version

Den virtuelle valutas oprindelse

De fleste har nok hørt om den mest kendte og udbredte kryptovaluta kaldet Bitcoin. Bitcoin blev første gange præsenteret for omverdenen i 2008 af den mystiske programmør Satosho Nakamoto.

Nakamoto, som angiveligt er manden bag kryptovaluta-teknologien, har en mærkværdig historie. Ingen ved nemlig hvem han eller hun er eller hvad denne persons rigtige navn.

Selvom Nakamoto længe har været aktiv på diverse kryptovaluta-fora, så er der dog ingen der endnu er trådt frem som skaberen af en af tidens mest banebrydende teknologier.

Blockchain; et sikkert system

Kryptovaluta er en virtuel valuta, hvor brugerne anonymt kan foretage transaktioner imellem sig. Systemet gør således op med det traditionelle banksystem, hvor en central myndighed, såsom et pengeinstitut, godkender alle handlinger.

På den måde slipper man for en mellemmand, der altid kender til samtlige køb eller salg man udfører. Gebyrerne er små eller ikke eksisterende, og det er brugerne der styrer slagets gang. Du kan tilegne dig mere generel viden om kryptovaluta her.

Blockchain-systemet er således et netværk af software. Det er en slags database, der lagrer alle transaktioner der nogensinde er foretaget. Alle transaktioner skal godkendes af hver enkelt software-enhed, som er fordelt ud på en række computere verden over. Disse godkendelser er baseret på komplekse algoritmer.

Mining; minedrift ved hjælp af computerkraft

Begrebet mining dækker over lagringen af transaktioner, altså nedskrivningen af al den data blockchain-systemet genererer.

Det er Bitcoin-klienterne selv der oftest ejer de computere der bruges til de enorme udregninger og datalagringen. Når en udregning er løst, belønnes Bitcoin-klienten med Bitcoins.

Når en såkaldt miner modtager en gevinst i form af Bitcoins, så er det for at opfordre til at klienten skal fortsætte med datalagringen og udregningerne. Det er i bund og grund denne mining der får hele systemet til at køre, så det er essentielt at hjulene er smurte og kører uden forhindringer.

Selvom mining foregår digitalt, så kræver processen en massiv computerenergi. De lange udregninger og krypteringer der i døgndrift skal udføres, kan ikke eksekveres uden enorme mængder af elektricitet.

Mange skeptikere har derfor sat spørgsmålstegn ved kryptovalutaens indvirkning på miljøet, da computerne samlet set har en bemærkelsesværdig CO2 udledning. Der foretages løbende undersøgelser på området.