1. dag: Lykkesholm Slot, vinsmagning og musik/dans.
Turen går via Storebæltsbroen til besøg på Lykkesholm Slot, på Fyn. Slottet ligger i stærkt kuperet terræn i en sænkning ved Ørbæk-åens kilder og for enden af en større sø, der omkranses af moser og skovklædte skrænter, fjernt fra nærmeste bebyggelse. Slottets historie går mere end 600 år tilbage. Ved ankomst serveres kaffe med slotskage, derefter skal vi med Baronesse Amalie Uhrenholt rundt på slottet, hvor vi vil høre og opleve ” den ægte slotshistorie”. Efter besøget her fortsættes ind til Odense, hvor der venter os en dejlig frokostbuffet. Fra Odense går turen mod Fredericia og Hotel Kryb i Ly Kro. Vi bliver indkvarteret og inden aftensmaden får vi vinsmagning (2 rød- og 2 hvidvine) og et lille indblik vinens verden af en kyndig vintjener
Ca. kl. 19.00 serveres en 3-retters middag og kaffe samt musik og dans.
2. dag: Grejsdalen, Bindeballe Købmandsgård og Vejle
Vi kører en flot udflugt igennem Grejsdalen, som er Danmarks største kløft . Det er en kilometerlang sænkning med 50-70 m høje, skovklædte skrænter nordvest for Vejle. Området bliver af mange betragtet som et af de smukkeste steder i Danmark. Undervejs bliver der besøg i den gamle Bindeballe Købmandsgård, som blev grundlagt i 1897. Købmandsgården er i fuld drift som en gammeldags blandet landhandel. Her er også købmandsmuseum, hvor man kan se mange ting, som en del af os nok kan huske. Turen fortsætter til Vejle, hvor der på Hotel Torvehallerne serveres en platte. Derefter lidt tid på egen hånd, inden vi skal tilbage til vores hotel. Igen i aften serveres en 3- retters middag med kaffe.
3. dag: Gammelby Mølle
Om formiddagen besøger vi Gammelby Mølle, hvis historie kan føres helt tilbage til år 1583. Den gamle mølle er restaureret og mølledammen er reetableret. Vi bliver vist rundt i Mølleriet og Stadsstuen, hvor væggene er dækket med malerier fra gulv til loft. Der bliver senere mulighed for at shoppe i gårdbutikken med en masse spændende ting, f.eks. specielle øl, vin, hvidløgscreme, dressinger, brændte mandler og økologiske chokolader. Derefter tilbage til vores hotel, hvor vi slutter opholdet af med 3 stk. Påskesnitter, 1 genstand samt kaffe.
Prisen dækker: Busturen, broafgift, 2 x overnatning i enkeltværelse med morgenmad, 2 x aftensmad på hotellet, 3 x frokost samt de i programmet nævnte besøg inkl. entré og guider.
Vi bor på Best Western Kryb i Ly
Hotellets fritids- og motionsafdeling byder på faciliteter som helårsopvarmet swimmingpool, sauna, solarium og billard.
Påstigning: Afgang / ca. hjemkomst:
Valby Station: Lyshøjgårdsvej kl. 07.00 / kl. 18.00
Rødovre Station kl. 07.15 / kl. 17.45
Glostrup: Posthuset kl. 07.30 / kl. 17.30
Ringsted Station kl. 08.10 / kl. 16.50
Sorøhallen kl. 08.30 / kl. 16.30
Kalundborg Station kl. 08.00 / kl. 17.10
Gørlev: Biblioteket kl. 08.20 / kl. 16.50
Høng Station kl. 08.35 / kl. 16.35
S lagelse Busterminal kl. 08.50 / kl. 16.20
Skælskør Havn kl. 08.45 / kl. 16.20
Korsør: Casper Br. Plads. k l. 09.05 / kl. 16.00
Efter auktionens afslutning tager vi kontakt til køber og aftaler placering i bussen, påstigningssted, evt. tilkøb af ydelser o.s.v. Herefter fremsendes billet og girokort.
Egon’s Rejser er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden.
Se alle sælgers varer