5 DVD SÆT ; PIER PAOLO PASOLINI

Pasolini Collection indeholder følgende film:

• Mamma Roma (1962)
• The Decameron / Decamerone (1970)
• Arabian Nights / Tusind og en nat (1974)
• The Canterbury Tales / Canterbury-fortællingerne (1972)
• Salò o le 120 giornate di Sodoma / Salo - 120 dage i Sodoma (1975)

Den kompromisløse italienske filmskaber Pier Paolo Pasolini havde en varm kærlighed for de udstødte og fredløse i samfundets udkant. Mamma Roma, om en prostitueret kvindes kamp for sit barn, blev hans store internationale gennembrud og blev nomineret til Guldpalmen i Cannes. Hans berømte "Trilogy of Life" udforsker kunsten og den menneskelige erotik i sensuelle smukke billeder, og trilogien omfatter filmene Decamerone, Tusind og en nat og Canterbury-fortællingerne. Pasolinis sidste film, inden han blev myrdet, blev den berygtede/bizarre samt dekandent, og i mange år forbudte, Salo - 120 dage i Sodoma; en af historiens mest rystende filmoplevelser.

BEMÆRK ; MEGET BIZARRE & DEKADENTE FILM !

SPECIELT SALO KRÆVER EN EKSTRA UDDYBEDE FORKLARING, DA DEN ER SÅ EKSTREM ;

Salò – Eller De 120 Dage I Sodoma

Salò – Eller De 120 Dage I Sodoma er en af filmhistoriens mest specielle film.


Salò foregår i den nazist-kontrollerede nordlige italienske region Salò i 1944, Mussolinis hovedkvarter, hvor fire notabiliteter bortfører 16 unge mennesker, i selskab med vagter og tjenere til et palads nær Marzabotto. Hertil kommer fire midaldrende kvinder hvoraf de tre fortæller ophidsende historier, mens den fjerde spiller klaver. Historierne har en del at gøre med Dante og De Sade og er alle af sadistisk karakter. De bortførte teenagere udsættes for allehånde eksplicit tortur og ydmygelser.

Pasolini er en kontroversiel filmskaber. Efter hans Totò periode (1966-67), hans mytiske film Oedipus Rex (1967) og Medea (1970), og hans såkaldt "vanskelige" film (Teorema (1968) og Porcile (1969), vendte hans sig mod litterære filmatiseringer. Tre af disse, Decamerone (1971), Canterbury fortællingerne, og Tusind Og En Nat (1974), der alle er sex/erotiske film, blev kendt som hans livs-trilogi. Senere fraskrev Pasolini sig disse film offentligt, og instruerede som en modsætning hertil, Salò.

Salò var og er en højst afvigende film, og er stadigvæk forbudt i adskillige lande. Filmen baserer sig på et manuskript skrevet af Marquis de Sade (1740-1814), som var om muligt endnu mere speciel end Pasolini. De Sades synspunkt var, at "der er intet hverken fundamentalt godt eller fundamentalt ondt, alt er relativt, relativt til vores synsvinkel.”

Filmen skildrer hvor perverse mennesker kan være, og den rolle offentlighedens passivitet og stiltiende accept spiller, ved at tillade ondskaben i at trives. Man kan så diskutere, hvor meget af budskabet der går tabt for flertallet af seerne p.gr.a. filmens følelsesmæssige intensitet, indhold og billeder.

Salò er fremadskridende og bygger op til et crescendo i de stigende niveauer af udskejelser der vises. filmen følger romanforlægget trofast, med undtagelse af det fascistiske islæt i starten og den corny afslutning. De anvendte special-effects er meget realistiske, mere realistiske end de fleste vil bryde sig om.

Filmens grusomme handling ledsages af et ret bizart musikvalg. En pianist klimprer kvikke dancehall-melodier, på andre tidspunkter er det lyden af bigband-musik der lyder fra grammofonen og radioen. Koreografien er tro mod den skildrede tid, og kontrasten mellem smukke billeder og de grusomme aktiviteter der skildres er påfaldende, og næppe tilfældig. Vanen tro anvender Pasolini primært naturligt lys, frem for kunstigt.

5 DVD SÆT

DANSKE TEKSTER

NY I FOLIE !