Nu havde De Fem – Julian, Dick, Georg, Anne og Georgs hund Tim – lige glædet sig sådan til en uges herlig ferie hos Georgs far og mor i Kirrinhuset. Men hvordan i alverden bærer man sig ad med at holde en ordentlig ferie i et hus, der i forvejen vrimler med de mærkeligste væsner – en skør lille dreng, der hele tiden tror, han er en bil; en fræk abekat, der oven i købet hedder Bølle, og to hidsige professorer, som ustandselig smækker med dørene og råber op, fordi de ikke kan få fred til deres betydningsfulde arbejde?
Selv Georgs ellers så tålmodige mor er lige ved at få nok, men så kommer Tinker – drengen, der er skør med biler – da heldigvis i tanker om det fyrtårn, han engang har fået foræret. Det ligger på Djævelklippen, hvor de onde vragplyndrere i gammel dage lokkede skibene ind mod den farlige kyst for at kunne røve skattene, når skibene var slået til vrag, og selv om der selvfølgelig ikke længere findes vaskeægte vragplyndrere derude, er det ikke småting, vore venner når at opleve under deres ophold i fyrtårnet og jagten på gamle Bill Én-øres skjulte skat.
Hvis du byder på flere auktioner, sender jeg varerne samlet, så du sparer porto.
Det bliver sendt som økonomibrev
Hvis du ikke er tilfreds, tager jeg varen retur, men du betaler selv portoen.