Sidste chance! Kom med en kendt på job – og støt kræftramte børn

Ingen kommentarer

Søndag er sidste chance for at komme med en kendis på job. QXL og organisationen “Familier med kræftramte børn” har i 2 uger kørt kampagnen  En Dag I Dine Sko, hvor 30 kendisser er under hammeren. Deltag i slutspurten, kom med din favorit på job og støt kræftramte børn. Vi støtter selv med en 1 kr. pr. bud.  

Slut dig til Schmeichel & co i Champions League 2012 studiet eller få gode råd til madlavningen når Bo Bech, Rasmus Kofoed, Adam Price og 6 andre stjernekokke inviterer dig med i køkkenet til Danmarks største kokketræf. Mulighederne er mange og der er noget for enhver smag!  Familier med kræftramte børn

Byd med – alle bud gør en forskel! 
Du kan støtte kræftramte børn bare ved at byde. Selvom du ikke vinder auktionen, er dit bud meget værd. For udover at prisen bydes op, og auktionen dermed indbringer en større donation, støtter QXL selv med 1 kr. pr bud! (”Familier med kræftramte børn” benytter desuden QXL helt gratis, naturligvis).

Indtil nu, er der samlet 40.435 kr. ind og der har været 18.389 besøg. Det er 3. år i træk, vi samarbejder med “Familier med kræftramte børn” og alene sidste år, fik vi indsamlet 89.405 kr. Dette beløb skulle gerne overgås. Vil du hjælpe? Byd aktionerne op her

Hvem fører?
I spidsen ligger en af Danmarks mest succesfulde erhvervsfolk i nyere tid, Lars-Christian Brask. Få en snak og unik sparring om forretningslivet, investering mm. Mere end 1.000 har besøgt auktionen, som lige nu er budt op i 5.250 kr.

I hælene på erhvervsmanden følger en unik oplevelse for de fodboldtossede. At komme med den højt indrangerede fodbolddommer Kenn Hansen backstage på en Superligakamp, tiltaler mange. Auktionen er besøgt mere end 1300 gange og næste bud ligger på 4150 kr. Overvær, eller deltag selv i, den dramatisk budkrig her.

Intet er som bekendt afgjort før sidste fløjt. Så byd med indtil på søndag d. 4. marts kl. 21.00. 

Hvem er (ellers) på auktion?
Mød Mads & Monopolet, chefredaktøren på ELLE, Morten Messerschmidt, Jan Fog, direktøren på modelbureauet Dream Models, Anders Samuelsen og mange, mange flere. Se her

Kendte musikere maler for Afrika

Ingen kommentarer

Unicef By Randers afholder netop nu velgørende auktioner på QXL. Serien indeholder i alt 13 malerier. De første seks malerier er på auktion frem til den 18. september. Herefter kommer yderligere syv malerier på auktion frem til slutspurten den 25. september. Byd bl.a. på Poul Krebs, Rasmus Seebach og Anne Linnet, som alle har malet både flotte og særprægede malerier.

Krebs med talent
Poul Krebs har kun malet ganske få gange før i forbindelse med velgørenhed, alligevel er resultatet yderst vellykket. På maleriet tager Poul Krebs os med ind i sit eget tekst-univers med sol, måne og landevej. Selv siger han, at det er et sommermaleri, der udelukkende er malet for det gode formål – det er at hjælpe underernærede børn i provinsen Karamoja i Uganda.

Se video med Poul Krebs, der maler:

Det bliver spændende at se, hvor mange penge vi får samlet ind til det gode formål.

Læs mere om projektet og se auktionerne

De kendtes kunst hitter

4 kommentarer

Breast Friends afholder netop nu velgørende auktioner på QXL. De mest populære effekter, bedømt ud fra næste bud, er malet af folkekære musikere.

Man har set det mange gange før. Personer der mestrer et instrument har ofte mange andre kreative talenter. I disse dage skaber QXL – i samarbejde med kampagnen Breast Friends som knokler for at samle midler ind til forskning i forebyggelse og behandling af brystkræft – netop rammerne for denne tendens. Mange kendisser har under årets Langelandsfestival kreeret kunstværker på lærred. Det er således blevet til mange særprægede og helt unikke kreationer – som jo naturligvis er på auktion.

Udover de kendtes værker kan der bydes på hotelophold, gavekort, Sys Bjerres kjole, koncerter m.m. Og selv om der er rift om hotelophold i Skagen og sommerhus på Danmarks næse, er det en kendt, gammel hankat, der ligger nummer ét. Trubaduren Kim Larsens maleri på 30X30 cm er pt. det, der er budt højest op. Næste bud på Larsens TjuHej-mand er, i skrivende stund, på 3.650 kr- hvilket er ret godt gået af gavflaben. Kim Larsen bliver dog jagtet af både Medina, Rasmus Seebach og Xander. Længere nede på listen finder vi andre stjerner på den danske himmel. Her kan nævnes bl.a. Dodo and the Dodos, Nik & Jay, Sort Sol og Michael Falch.

Det bliver enormt spændende at se, hvor mange penge vi får samlet ind til det gode formål. Alle auktioner slutter i øvrigt nu på søndag. Se auktionerne her.

Team Rynkeby & QXL sætter spurten ind

2 kommentarer

Team Rynkeby & QXL samarbejder netop nu om at samle penge ind til kræftramte børn og deres familier. Cykelholdet styrer mod Paris, mens QXL skaber rammerne for en velgørende auktion. Auktionerne løber til på søndag.


Det danske velgørenheds-cykelhold Team Rynkeby nærmer sig hastigt Paris. Som i årets Tour de France trædes der hårdt i pedalerne for at nå målet. Men hvor Contador, brødrene Schleck og Evans har et skarpt fokus på podiepladserne, sigter Statsministeren, Amin Jensen og alle de andre motionscykelister på Team Rynkeby efter noget ganske andet. For holdet i de velkendte, gule juicetrøjer knokler samtidig for velgørenhed. I den uge der køres, indsamler Team Rynkeby penge til fordel for Børnecancerfonden. Udover at træne hårdt yder hver af de 584 Team Rynkeby-deltagere en stor indsats i ugerne op til selve cykelturen. Der indsamles fx spændende effekter, som kan sælges på auktion. Og det er her, QXL kommer ind i billedet.

Vi takkede glædeligt ja, da idéen om en velgørende auktion for Børnecancerfoden blev fremlagt. Udover et ønske om at støtte op om den gode sag, er QXL.dk oplagt til formålet. Tilmelding og handel er nem, sikkerheden er i top og opbakningen fra vores mange medlemmer er (som så ofte før) helt ekseptionel.

Blandt auktioner der nu kan bydes på, kan nævnes cykeltrøje med original Contador underskrift, Fritz Hansen Sofabord, Martin Jørgensens spilledragt fra VM 1998, Sommerhus på Djursland og Årsabonnement på Anders And. Der er noget, for en hver smag.

Team Rynkeby auktionerne slutter nu på søndag. Så vær selv med i slutspurten, gør en god handel og bak op om projektet. Vi håber og tror på, at vi alle kan strække armene i vejret, når målstregen passeres på søndag.

Se alle auktionerne her.