Fortrydelsesretten på QXL

Ingen kommentarer

I 2009 afgjorde Sø- og Handelsretten, at købere skal have 14 dages fortrydelsesret på netauktioner – også når sælgere er private personer. Vi valgte i første omgang at anke dommen, da vi var og er lodret uenige i dommen.

Vi mener, at dommen er stærkt konkurrenceforvridende, da vores kollegaer i branchen, Den Blå Avis og Gul & Gratis, ikke er omfattet af reglerne om fortrydelsesret. Videre er vi uenige, da dommen heller ikke forbedrer private handlenes vilkår overhovedet. Med dommen får køber en fortrydelsesret, men til gengæld kan sælger, der jo oftest også er en privat person, risikere at få sine brugte effekter retur igen. Man har simpelthen givet en sikkerhed til en privat handlende ved at tage den fra en anden – sammenlagt giver det ikke nogen fordel for nogen.

QXL driver naturligvis netauktionen efter gældende regler. Det betyder også, at vi siden 2009 har tilbudt alle købere 14 dages fortrydelsesret og gjort det tydeligt for alle vores mere end 500.000 medlemmer.

I efteråret 2011 valgte vi at frafalde vores anke af den gamle dom, fordi den har vist sig ikke at have voldsom praktisk betydning for hverken købere eller sælgere på qxl.dk. Det er ganske sjældent at fortrydelsesretten overhovedet er i spil, og derfor betyder dommen ikke det helt store for os. Vores statistikker over fortrydelsessager viser, at der faktisk slet ikke er sket en stigning i antallet af sager efter dommen i 2009.

Man skal samtidig vælge sine kampe med omhu, og vi har følt os lidt som David mod Goliath i den her sag. Skal vi for alvor hamle op med Forbrugerombudsmands-institutionen, skal vi bruge rigtig mange kræfter – kræfter som vi mener er bedre brugt på at fokusere på vores forretning.

Nu har Forbrugerombudsmanden udsendt en pressemeddelelse omkring sagen, der slår fast at der er fortrydelsesret for køb på netauktioner, uanset om sælgere er privatpersoner. Baggrunden er altså at sagen nu er helt afsluttet, idet vi ikke anker den oprindelige afgørelse. Derudover er der intet nyt i sagen, og vilkårene for vores mange brugere er som de hele tiden har været.

QXL er fortsat Danmarks mest sikre handelsplads, med både NemID, CPR-validering, brugerrating, sikker betaling med QXL-handel og altså også fortrydelsesret.

Til sidst kunne vi jo, med et glimt i øjet, klage til Forbrugerombudsmanden over Forbrugerombudsmanden, idet hans pressemeddelelse påstår, at der er faldet en dom i Højesteret, der giver ham medhold. Det er sådan set ikke rigtigt, og derfor nærmest i strid med god markedsføringsskik – altså markedsføringslovens paragraf 1, som forbrugerombudsmanden om nogen burde kende rigtigt godt. Sagen har jo netop ikke været anket til  Højesteret, hvorfor det er den gamle dom fra 2009 fra Sø- og Handelsretten der stadig står ved magt.

I retten med Forbrugerombudsmanden

8 kommentarer

Forbrugerombudsmanden udsendte i går en pressemeddelelse hvori han fortæller, at QXL er stævnet for ikke at kontrollere en sælgers auktioner godt nok.

Sagen er helt tilbage fra 2008, og det i sig selv indikerer jo godt at svindel ikke er et hyppigt forekommende problem på QXL, hvor vi trods alt starter flere millioner auktioner hvert år.

Sagens kerne er en sælger, det starter en række auktioner på QXL. Vi får et tip fra en bruger om at auktionerne ser mærkelige ud, og vi undersøger dem straks. Når den slags sker tager vi altid kontakt til sælger og beder om dokumentation for at de rent faktisk har varerne og har tænkt sig at levere dem. Da vi både får ekstra billedmateriale og har en fin og konstruktiv dialog med sælgeren sætter vi auktionerne i gang igen. Normalt vil vores procedure hurtigt afsløre svindlere, fordi de hverken vil i dialog med os eller kan fremvise nogen som helst ekstra form for dokumentation – ligesom det er sjældent at en svindler i forvejen har positive karakterer på sin QXL-profil.

Men lige hér blev vi snydt, for det viste sig efterfølgende at sælgeren var en dygtig svindler, der både snød os og køberne – en klokkeklar sag for politiet.

Nu skete der det, at sagen kom i Basta der tilbage i 2008, hvorefter Forbrugerombudsmanden valgte at tage sagen op. Vi er anklaget for at have forbrudt os mod Markedsføringslovens §1 om god markedsføringsskik – en sammenhæng jeg i øvrigt har svært ved at se.

I bund og grund kan vi ikke udstede garantier mod at der findes svindlere i Danmark, og ej heller mod at de kan finde på at bruge QXL. Men vi kan slå fast, at lige præcis QXL med CPR-validering, NemID-adgang, bankoplysninger, ratingsystemer og returret nok er det mindst oplagte sted at forsøge sig.

Vi får flere millioner ratings hvert år, og et pænt stykke over 99% er positive, så jeg tør godt slå fast at det er både godt og trygt at bruge QXL – oveni gør man som regel en rigtig god handel