Hvad har gallakjoler, værktøj og frimærker til fælles?

6 kommentarer

Søgning efter QXL

Kundernes veje ind til QXL er ofte uransagelige, eller i hvert fald svært forudsigelige. Som jeg har nævnt tidligere kommer rigtig mange ind på QXL fra Google, fordi vi kommer frem i søgeresultatet, når man laver en søgning på søgemaskinen.

Vi kalder det trafik, når vi ser på besøg fra forskellige andre sites på nettet. Specielt den vi får fra Google er interessant, og den kan groft sagt deles op i tre forskellige grupper.

Den største gruppe er dem der i søgefeltet direkte taster vores navn, altså QXL. Jo egentlig lidt underligt at søge efter os på den måde, når man kender vores navn og URL, men sådan bruger vi nok alle sammen Google ind imellem.

Den næste gruppe er de såkaldte generiske søgeord. Det er dem der eksempelvis skriver brugt, auktion eller billig – og på den måde finder frem til os.

M.h.t. de to første grupper, så taler vi om et meget begrænset antal ord – så mange måder er der heller ikke at stave til QXL på…

Den sidste gruppe er der hvor mangfoldigheden nærmest er uendelig stor. I løbet af nogle måneder kan vi se, at vi får besøg fra kunder, der har fundet os via mere end 250.000 forskellige søgeord. Det er et helt enormt stort antal, der jo der udtryk for at vi stort set har alt på hylderne hos QXL – for hvis Google ikke har fundet ordet hos os på et af deres besøg, så kan kunderne hellere ikke finde os på Google.

Og det er lige præcis der at fællesskabet mellem gallakjolerne og værktøjet findes – de er faktisk to af de mest populære søgeord hos os – forfulgt af de andre 252.987 ord…

Tusindvis af tekster: Wall of Writers

994 kommentarer

Hos QXL har vi sat os for at skrive en vejledende tekst til stort set alle vores kategorier, både af hensyn til brugerne og søgemaskineoptimeringen. Det lyder jo enkelt og nemt – udfordringen er bare at vi har omkring 8.000 kategorier på auktionssitet, med alt fra frimærker over digitale kameraer og til bestemte sko i bestemte farver og størrelser m.m. Det er ikke en opgave man sådan lige klapper af i en fart. Da det ikke lykkedes for os at lokalisere en tekstleverandør, der kunne klare sådan en opgave, måtte vi selv i gang med at sætte et team af skribenter.

Med udgangspunkt i Copenhagen Business School og Roskilde Universitet og deres jobbank søgte vi derfor efter skrivevante studerende, som have lyst til at arbejde for os. Og resultatet var overvældende – i skrivende stund (!) har vi 30 skribenter ved tasterne, og det går lynhurtigt fremad med at få skrevet vores tekster.

Udpluk fra vores “Wall of Writers”.

Skribenter fra QXL

Jeg regner med, at vi er færdige før sommeren er det samme – og så bliver det interessant at følge resultatet af anstrengelserne, blandt andet i form af bedre performance på Google.