Auktioner på smartphone apps er… smart!
21. februar 2012
Ikke kategoriseret, Nye funktioner, Om os mobil; iphone; Android; apps; QXL Ingen kommentarer
Vil du vide hvorfor QXL tilbyder applikationer til både iPhone og Android? Det er nemlig gennemtænkt – modsat mange andre virksomheder
Der findes snart ikke den virksomhed, der ikke har sin egen smartphone applikation. Udviklingen er naturlig: Opstår der en ny dille eller trend blandt forbrugerne, valfarter virksomhederne ofte til, for at vise, at de er med på moden. Men mange løber forgæves. Vi ser det i udpræget stil med Facebook i disse år. Mange virksomheder kaster sig frådende over det sociale netværk, uden at vide hvorfor – uden at vide hvad man stiller op, når først virksomhedens ”Side” er på plads. Det efterlader mange ”fans” med en tom fornemmelse, fordi der aldrig opstår den
lovede dialog, er spændende konkurrencer, en ekstra service eller hvad det nu kunne være. (Se om vi holder, hvad vi lover på vores Facebook side her)
På samme måde findes der nu tusindvis af applikationer til både iPhone og Android. Mange af disse er produceret udelukkende for at kunne sige ”ja, selvfølgelig har vi en app” – ikke fordi det giver mening for hverken virksomheden eller kunderne. De har med andre ord fået app’en galt i halsen. For tilbyder virksomheden ikke services eller produkter, som egner sig specielt til en app, er den bedste løsning udelukkende at lave en mobil hjemmeside (en hjemmeside der er tilpasset mobilens format). Hvorfor dog bede kunderne downloade en applikation, der ikke kan andet end det, hjemmesiden kan?
Apps + auktioner er det perfekte match
Vi ser de misforståede apps i alle brancher. Men når varerne sælges på auktion, er en app-løsning helt oplagt. Det giver f.eks. god mening:
- At blive mindet om, at en auktion du overvåger, snart slutter
- At få besked, når du er overbudt
- At få besked, når der er nye varer på din søgeagent
- At få besked, når der er spørgsmål til en varer, du har på auktion
- At tage billeder med mobilens kamera – og sætte varen til salg med det samme
- At byde
QXL tilbyder både en løsning til iPhone og Android. De er helt gratis og helt fri for reklamer.
Twitter
Facebook
RSS