Værdifuldt frimærke solgt på QXL

Ingen kommentarer

Udover de mange mere traditionelle, dagligdags sager, der er under hammeren her på QXL, findes også mange effekter for de samlerinteresserede. Her kan nævnes fx modeltog, mønter, postkort og ja, selvfølgelig frimærker. Frimærkerne sælges i stor stil – og der er noget for en hver smag, i alle prisklasser. Både for de professionelle filatelister og nybegynderne. For at imødekomme et stort ønske hos mange af de mere seriøse frimærkesamlere, oprettede vi i år en særkategori kaldet Eksklusive Frimærker. Og som navnet antyder, er der her mulighed for at oprette auktioner på de mere værdifulde mærker.

Vi er enormt glade for, at denne kategori for nylig var skueplads for en ekstra flot frimærke-handel. I onsdags gik frimærket “Ab 4347 KINA 1 miniark Skuespil kunst Stemplet” til 28.100 kr. Et rigtig flot hammerslag. Og vi vil benytte lejligheden til at sige tillykke til både køber og sælger.

Hvis du, som ikke frimærke-specialist, sidder og tænker “Hvorfor pokker er netop det mærke så meget værd?” får du sælgers forklaring, her:

For det første er det af ældre dato. De er jo altid lidt mere værd. Dernæst er der ikke trykt så mange af dem. Man kan sige, at et sådant mærke, altså ældre af dato og få trykte, altid vil være i den lidt dyrere ende. Men at netop dette mærke når så højt op har noget at gøre med boomet i den kinesiske økonomi. Det vil næsten altid være sådan, at frimærkepriserne følger de lande, hvorfra mærkerne har deres oprindelse. Når flere kommer til penge, bliver der investeret mere i den type produkter. En sådan udvikling har ofte en afsmittende virkning på fx Danmark

Gå til kategorien Eksklusive Frimærker

Team Rynkeby & QXL sætter spurten ind

2 kommentarer

Team Rynkeby & QXL samarbejder netop nu om at samle penge ind til kræftramte børn og deres familier. Cykelholdet styrer mod Paris, mens QXL skaber rammerne for en velgørende auktion. Auktionerne løber til på søndag.


Det danske velgørenheds-cykelhold Team Rynkeby nærmer sig hastigt Paris. Som i årets Tour de France trædes der hårdt i pedalerne for at nå målet. Men hvor Contador, brødrene Schleck og Evans har et skarpt fokus på podiepladserne, sigter Statsministeren, Amin Jensen og alle de andre motionscykelister på Team Rynkeby efter noget ganske andet. For holdet i de velkendte, gule juicetrøjer knokler samtidig for velgørenhed. I den uge der køres, indsamler Team Rynkeby penge til fordel for Børnecancerfonden. Udover at træne hårdt yder hver af de 584 Team Rynkeby-deltagere en stor indsats i ugerne op til selve cykelturen. Der indsamles fx spændende effekter, som kan sælges på auktion. Og det er her, QXL kommer ind i billedet.

Vi takkede glædeligt ja, da idéen om en velgørende auktion for Børnecancerfoden blev fremlagt. Udover et ønske om at støtte op om den gode sag, er QXL.dk oplagt til formålet. Tilmelding og handel er nem, sikkerheden er i top og opbakningen fra vores mange medlemmer er (som så ofte før) helt ekseptionel.

Blandt auktioner der nu kan bydes på, kan nævnes cykeltrøje med original Contador underskrift, Fritz Hansen Sofabord, Martin Jørgensens spilledragt fra VM 1998, Sommerhus på Djursland og Årsabonnement på Anders And. Der er noget, for en hver smag.

Team Rynkeby auktionerne slutter nu på søndag. Så vær selv med i slutspurten, gør en god handel og bak op om projektet. Vi håber og tror på, at vi alle kan strække armene i vejret, når målstregen passeres på søndag.

Se alle auktionerne her.

Open by Night på QXL

11 kommentarer

Vi følger jo hele tiden med i hvornår vores brugere er på QXL, og hvad de laver på sitet. For os har det betydning i forhold til at eksempelvis at forbedre sitet og vores kundeservice. For vores brugere kunne den samme viden nok godt være interessant, fordi man jo får mest ud af at afslutte sine auktioner på de tidspunkter hvor der er flest mennesker samlet i “auktionslokalet”.

Hvordan ser fordelingen hen over døgnet så ud?

Besøg på QXL henover et døgn

Grafikken er fra FDIM Real-Time og viser at der absolut er mest gang i butikken sidst på aftenen. Vi får typisk et løft når folk kommer hjem fra job, og så et stort hop når de/vi har fået aftensmad. Den kløgtige auktionssælger sørger selvfølgelig for at hans/hendes auktioner slutter på et tidspunkt hvor der er størst muligt bydelystent publikum på qxl.dk.

Det bliver spændende at se, om smartphones, tablet og vores Apps, der jo gør det meget nemmere at have QXL med på farten, kommer til at rykke ved dette billede.

Vi er klar til Google+

568 kommentarer

Har du hørt om Google+? Fortvivl ikke hvis svaret er nej, for Googles spritnye sociale netværk, der satser på at blive et alternativ til andre sociale medier som Facebook, Twitter og LinkedIn, er kun i opstartsfasen. Når adgangen for virksomheder kommer ud af betatest, vil du selvfølgelig også kunne finde QXL på Google+.  Vi ser det som en oplagt mulighed for at kunne interagere med vores brugere i det sociale rum, på en måde som supplerer vores tilstedeværelse på de andre sociale medier.

Få en hurtig intro til Google+:

The video cannot be shown at the moment. Please try again later.

Tusindvis af tekster: Wall of Writers

994 kommentarer

Hos QXL har vi sat os for at skrive en vejledende tekst til stort set alle vores kategorier, både af hensyn til brugerne og søgemaskineoptimeringen. Det lyder jo enkelt og nemt – udfordringen er bare at vi har omkring 8.000 kategorier på auktionssitet, med alt fra frimærker over digitale kameraer og til bestemte sko i bestemte farver og størrelser m.m. Det er ikke en opgave man sådan lige klapper af i en fart. Da det ikke lykkedes for os at lokalisere en tekstleverandør, der kunne klare sådan en opgave, måtte vi selv i gang med at sætte et team af skribenter.

Med udgangspunkt i Copenhagen Business School og Roskilde Universitet og deres jobbank søgte vi derfor efter skrivevante studerende, som have lyst til at arbejde for os. Og resultatet var overvældende – i skrivende stund (!) har vi 30 skribenter ved tasterne, og det går lynhurtigt fremad med at få skrevet vores tekster.

Udpluk fra vores “Wall of Writers”.

Skribenter fra QXL

Jeg regner med, at vi er færdige før sommeren er det samme – og så bliver det interessant at følge resultatet af anstrengelserne, blandt andet i form af bedre performance på Google.