QXL.dkArkiv

Annonce:

Strandguide til Vietnam: Find dit match

Vietnam har det hele. Grønne risterrasser i utallige lag, franske fornemmelser, traditioner, Halongbugten og et vanedannende køkken. Men Vietnam er også en stærk spiller i strandligaen. Men når du rejser til Vietnam, er det ikke helt ligegyldigt, hvilken strand du vælger. Stjernegaard Rejser kigger nærmere på tre af Vietnams bedste strande. Læs med og find dit match.

Phu Quoc – et andet navn for paradis

Er det boutyferie med sommerruller, bun cha og pho på menuen, du drømmer om, skal du sætte kursen mod Phu Quoc. Øen i Siambugten, der mest af alt er kendt for svajende palmer, puddersand og et krystalklart hav.

Phu Quoc er for dig, der elsker det fuldendte strandliv med alt, hvad det indebærer af afslapning, snorkling og sand mellem tæerne i en uimodståelig kulisse. Vil du krydre daseferien med lidt aktiviteter, kan du tage turen til fods gennem øens nationalpark – en jungle med vilde dyr og uspoleret idyl. Alternativt kan du gå på opdagelse i små fiskerlandsbyer og møde lokalbefolkningen. Rejs fra januar til april, hvis du vil være sikker på tørt vejr og høj sol. Regntiden på Phu Quoc kan være temmelig regnfuld.

Hoi An – strand og by i ét

Hoi An står højt på ønskelisten, når turen går til Vietnam, og det er ganske forståeligt. Foruden de historiske levn, det charmende liv i gaderne og de idylliske omgivelser finder du nemlig nogle af Vietnams skønneste strande bare 5 kilometer uden for Hoi An, An Bang Beach og Cua Dai Beach. Det betyder, du kan slå to fluer med ét smæk og kombinere strand- og byferie.

Stranden er bred, bølgerne er moderate og niveauet af leben og lokalliv er helt tilpas. Når du ikke daser på stranden, kan du gå på opdagelse i byen, opleve den landlige idyl på cykel eller tage turen til Cham Islands på en snorkeltur. Vejret ved Hoi An er bedst fra februar til august, hvor det er relativt tørt og solrigt.

Mui Ne – surfing til lands og til vands

Ved Phan Thiet i det sydlige Vietnam ligger Mui Ne, en af landets mest populære strande, der forener det gode strandliv med et tilpas skønt leben. Stranden minder på mange måder om standene ved Hoi An, men her er lidt flere aktiviteter at give sig i kast med. Med det sagt føles Mui Ne ikke overrendt, og du kan se frem til en rigtig god badeferie ved Det Sydkinesiske Hav.

Havet ved Mui Ne byder på en del bølger, og stranden er således også populær hos surfere fra nær og fjern. Men området lokker også med en anden form for surfing. Sandsurfing. Ikke langt fra stranden finder du en ørken bestående af en rød og en hvid ørken, hvor du kan surfe ned ad de store sandbakker. Et sjovt alternativ til en dag på stranden. Drømmer du om tørt vejr, er du bedst sikret fra november til april. Dog er regntiden moderat, og også her kan du se frem til flere gode dage ved stranden.