QXL.dkArkiv

Annonce:

Kan man investere i aktier online som privatperson?

Online investering bliver mere og mere populært, og derfor er det også relevant at undersøge, hvilke muligheder, man har som privatperson. Her får du en guide for begyndere til dig, der gerne vil investere i aktier online som privatperson. Svaret er nemlig ja, det kan man – og det er nemmere end du måske går og tror.

Hvad er online aktieinvestering?

Online aktieinvestering er investering i aktier gennem nettet. Når man investerer i aktier, så køber man en andel i et aktieselskab. Det kan for eksempel være store danske selskaber som LEGO eller MÆRSK, men også udenlandske aktier som aktier i Amazon, Apple eller Tesla. Du kan også vælge at investere i aktiefonde eller indeksfonde, hvor du investerer i flere forskellige selskaber, for eksempel indenfor en bestemt niche eller branche.

Man kan for eksempel investere bredt indenfor olieindustrien eller i grøn energi. Der findes ingen grænser, og det er op til dig at sætte dig godt ind i markedet, for det du gerne vil investere i.

Tidligere har man skullet have fat i sin bank eller en børsmægler, hvis man gerne vil investere i aktier. Nu er det muligt at investere i aktier gennem de fleste netbanker, men der findes også en løsning, der er langt nemmere, nemlig online aktieplatforme.

Der findes mange gode investeringsplatforme online, der gør det meget nemmere at investere i danske såvel som udenlandske aktier. Husk at tjekke hvad det koster at investere gennem de forskellige platforme. De fleste platforme har nemlig noget, der kaldes for kurtage, hvor man betaler et lille gebyr per investering. Derfor er det meget vigtigt, at du finder den billigste løsning, så du ikke spilder penge på gebyrer. En handelsplatform som eToro, er for eksempel uden kurtage, men med et lille konverteringsgebyr, når man sætter penge ind at investere for på sin konto.

Husk også, at du skal beskattes af din kapitalindkomst og den fortjeneste du får i forbindelse med aktieinvestering. Det er meget vigtigt, at du gør dig godt bekendt med, hvilken skattepligt du har i forbindelse med afkastning på investerede midler. Nogle handelsplatforme indberetter direkte til SKAT, så du slipper for at gøre det. Det gælder dog langt fra alle, og derfor er det vigtigt, at du selv holder styr på, hvor meget du tjener gennem aktieinvestering.

De fleste aktieplatforme lader dig hente en oversigt over investeringer og indkomst, så du nemt kan finde de oplysninger, du har brug for til indberetning til SKAT.

Lav en god investeringsstrategi

For at lave smarte investeringer, er det relevant at lave en god investeringsstrategi. Der findes selvfølgelig et hav af strategier, man kan vælge mellem, men som hovedregel, så skal man vælge mellem en aktiv eller passiv investeringsstrategi.

Med en aktiv investeringsstrategi, så fokuserer man på løsninger, der skal give afkastning på kort sigt. Med en aktiv investeringsstrategi laver man mange hurtige handler, hvor man køber og sælger aktier for profit. Dette kræver at man er svært aktiv og konstant overvåger markedet.

Hvis man vælger en passiv investeringsstrategi, så fokuserer man heller på langsigtede handler. Det vil sige, at man investerer i noget, der får lov til at vokse over tid. Dette kan for eksempel være en investering i et aktiefond eller lignende, som skal vokse over flere tiår. Det kræver selvfølgelig, at man tjekker sin investering en gang i mellem, men det er en langt mere passiv tilgang, end hvis man køber og handler som daytrader.

Man kan også diversificere sin portefølje, så man både har kortsigtede og langsigtede investeringer.

Det samme gælder for risiko.

Spred din risiko

Når du skal investere i aktier online, så indebærer det altid en form for risiko. Der er ingen risikofrie investeringer. Hvor stor risiko, der er knyttet til netop din investering eller dine investeringer, kommer an på mange faktorer. Der er for eksempel politiske beslutninger, strømninger i markedet, konkurser, udvikling og lignende, som kan afgøre hvor stor risiko en aktie lige pludseligt kan komme til at indebære.

Derfor er det helt relevant at følge godt med på markedet for det man investerer i, så man kan genkende mønstre og strømninger og lave gode investeringer.

For at minimere risiko, er det en god ide at sprede den, så man ikke kommer til at lægge alle sin æg i en kurv. Det er også en god ide aldrig at investere mere, end det man i princippet har råd til at tabe. På den måde undgår man at investere midler, der skal bruges til andre ting. Der er nemlig aldrig nogen garanti for at en investering giver den ønskede afkastning, det er noget man chancer på ud fra kvalificeret research. Derfor skal man gøre sig kendt med den risiko, der er knyttet til ens investering.

Det er ikke svært at investere online i aktier. Det eneste du skal gøre, er at oprette en profil på en god handelsplatform, sætte penge ind på din konto og gå i gang med at investere. Det er dog vigtigt at du laver en god aktiestrategi, sætter dig godt ind i skatteregler, og at du ved hvilken risiko dine investeringer indebærer.