QXL.dkArkiv

Annonce:

Husk at skift til sommerdæk

Nu er det snart tid til et dækskifte igen. Foråret nærmer sig med hastige skridt, og det er inden længe slut med de kolde vejbaner og risikoen for frost og sne. Når kulden trækker sig tilbage, er der ikke mere brug for vinterdækkets egenskaber, men derimod for sommerdækkets egenskaber. Måske ved du ikke, hvad forskellen egentlig er på vinterdæk og sommerdæk? Så kan du finde ud af det her og samtidigt forstå, hvorfor det er vigtigt at skifte dæk efter årstiden både set fra et sikkerhedsmæssigt og et økonomisk perspektiv.

Husk at skift til sommerdæk

Dækkene er blevet ”specialiserede”

Det er ikke for sjov, at dækfabrikanterne bruger store summer på kontinuerligt at udvikle deres dæk. Det gælder både vinter- og sommerdæk. Dækkene skal nemlig have meget forskellige egenskaber og er efterhånden nået et meget specialiseret stadie, så de hver især kan yde det bedste på henholdsvis varme vejbaner og kolde måske tilsneede vejbaner. Det er alt fra den gummi de er lavet af til det dækmønster de har, der er forskelligt.

Hvorfor er det vigtigt at de er forskellige?

Man har igennem tiden fundet ud af, at den gummi, der benyttes til henholdsvis vinterdæk og sommerdæk, skal sammensættes forskelligt. Grunden er, at gummien ændrer sig i henholdsvis varme og kulde. I varme bliver gummien blødere end i kulde. Til vinterdæk bruges derfor en blødere og mere elastisk gummiblanding end til sommerdæk. Hvis vinterdæk var lavet af en hård gummi, ville de blive for hårde, når vejbanen er kold. Dækkene ville ikke have så godt et vejgreb og ville lettere kunne skøjte hen over vejen. Omvendt bliver vinterdæk alt for bløde på en varm vejbane. Dækkenes elasticitet og blødhed gør det sværere at styre bilen og dækkenes gummi slides hurtigere end sommerdækkenes hårdere gummi.

Dækmønsteret er også forskelligt

Nu har du fået en del af forklaringen på, hvorfor du skal skifte dine bløde vinterdæk ud med hårde sommerdæk, når varmen kommer. Det er imidlertid ikke kun dækkenes gummi, der er specialiseret. Det er dækmønsteret også. Et vinterdæk er udstyret med en masse tynde lameller og et mønster, hvor eventuel sne kan sætte sig fast. Der er nemlig ikke noget, der bremser bedre på sne end sne. Tænk på en bobslæde med sne under. Den glider ikke godt! Et sommerdæk har derimod nogle brede og dybe riller, der kan aflede eventuel vand på vejbanen og derudover forholdsvis brede områder uden mønster, som har god kontakt med vejbanen og sørger for gode styre- og bremseegenskaber på en tør og varm vej.

Sikkerhed og økonomi går hånd i hånd

Som du kan se, er det altså vigtigt både sikkerhedsmæssigt og økonomisk at skifte til sommerdæk. Det er dumt at lade dyre vinterdæk blive slidt op på den varme asfalt samtidigt med, at din sikkerhed forringes betragteligt. Og det er naturligvis ikke kun din egen sikkerhed, der nedsættes. Det gør dine medtrafikkanters jo også.

To sæt dæk slides langsommere end et

Det er reelt heller ikke dyrere at have to sæt dæk. Det er en dyrere investering lige nu og her, men vinterdækkene slides jo ikke, når de ligger varmt og godt i udhuset om sommeren og omvendt slides sommerdækkene ikke i deres kølige vinterhi. Kan du ikke skifte dækkene selv, vil det selvfølgelig koste noget at få skiftet dæk på et dækcenter eller hos den lokale mekaniker, men tænk på, at sikkerhed og tryghed er meget mere værd end penge. Du skal skifte til sommerdæk, når der ikke mere er risiko for frost. Når temperaturen holder sig over syv grader nat og dag kan du finde dine sommerdæk frem fra deres opmagasinering og tjekke, at deres dækmønster stadig er dybt nok til en sæson til.